Kristrup Kirke

Mindetavle fra ca. 1672

Det er en mindetavle over præsten Ebbe Pedersen Gimling, der døde i 1736.

Mindetavle

Mindetavle over præsten Niels Jensen Winter, det er minde for sammen med hans hustru der døde i 1695. Det har i midterfeltet et maleri af ægteparret.

Alterbillede top

I feltet over alterbilledet har der oprindeligt været et billede, men efterhånden havde det taget så meget skade, at man ikke kunne se, hvad det forestillede. I forbindelse med restaureringen i 1908 blev det derfor erstattet af den nuværende tekst "Vi have troet og erkendt, at du er Kristus, den levende Guds Søn" (Matt. 16,16 og joh. 6,64).  

Planke bag alteret

Altertavlen i Kristrup Kirke fremstår som et af de fineste højrenæssancearbejder i Danmark.  Altertavlen adskiller sig fra de fleste andre danske altertavler ved, at der ingen tvivl er om, hvornår den er lavet, og af hvem. Det fremgår af en inskription på tavlens bagside: "Anno 1598 thend 22. maj blef thende taffvel begyndt oc ferdig giort thend 18. avgvst aff Michel van Grønningen nv boindes i Hornsledt ved Rosenholm oc same thid var kirchewerge Niels Søfrensen i Hørning barnefød i Fløistrop"   

Alteret

Dronebillede af kirken

Prædikestolen

Prædikestolen kender man ikke kunstneren bag, men den er opsat i 1640. På grund af stilistiske ligheder med altertavlen mener nogle, at den skyldes en elev af Michel van Grønningen. Prædikestolen er udstyret med våbenskjolde for adelsfamilierne Skeel og Brock. Det peger på, at giveren har været herremanden Jørgen Skeel på Hevringholm, der var gift med en datter af Eske Brock på Gammel Estrup.

Kig fra orglet

Ringeregler

Døbefonten

Døbefonten er formentligt jævnaldrende med den oprindelige kirke – og dermed formentligt fra omkring 1130. Den tilhører den type, som kaldes løvefonte, som er udsmykket med løver. Det er en type, som særligt er udbredt i Østjylland mellem Limfjorden og Vejle.

Altertavlen

Indtil restaureringen i 1908 havde altertavlen et firkantet alterbillede, men da indgangen til koret fra skibet var blevet ændret fra en firkantet form til en egentlig korbue seks år før, fik alterbilledet samme form. I den forbindelse blev det daværende alterbillede fjernet, og et andet billede dukkede frem under det. Det var det oprindelige billede fra 1598. Billedet var i en meget dårlig forfatning, men det blev efter bedste evne forsøgt frisket op med nye farver af maleren Erik Bayer, og billedet blev igen taget til nåde som kirkens alterbillede. Det er således det oprindelige alterbillede, som i dag kan ses i kirken. Billedet, der blev fjernet i 1908, viser Jesu fremstilling i templet i Jerusalem (Luk. 2, 22). Det opbevares nu i sognegården. 

Historie

Inskriptionen i sten der fortæller om kirkens historie

Dronebillede af kirke i sort/hvid

Dronebillede af kirken

Dronebillede af kirke V

Dronebillede af kirke med præstegård

new Tag

Anstødsstenen

Anstødsstenen var den ene af de to hermer, som Michel van Grønningen forsynede altertavlen med. Den kvindelige herme, der er placeret mellem altertavlens billede og den højre vinge, holder med højre hånd på sit venstre bryst, hvilket eftertiden fandt uanstændigt. Resolut blev de to hermer med de bagved værende pilastre hugget ud af altertavlen. Men ved restaureringen i 1908 krævede Nationalmuseet, at altertavlen igen fik sit oprindelige udseende. Figurerne var heldigvis blevet bevaret, gemt væk på kirkeloftet, mens de tilhørende pilastre var blevet hugget til pindebrænde. Således fremtræder altertavlen i dag næsten, som Michel van Grønningen udfærdigede den.   

new Tag

Lysekronerne

De to store, gamle lysekroner, som nu ses i koret, blev flyttet hertil fra skibet, hvilket bevirkede, at koret, alteret og altertavlen fremtræder mere klart og lyst end tidligere. I skibet blev der ophængt seks nye arkitekttegnede lysekroner, hvilket gjorde hele kirkerummet   mere lyst og varmt.   

Dér på bakken ligger den, Kristrup Kirke

Dér på bakken ligger den, Kristrup Kirke Smuk, enkel i sin form, uden at være prangende, men med udsyn over Kristrup By, på en plads så alle kan se den. Indvendig er kirken enkel indrettet, med en god ro for øjet. At sidde i Kristrup Kirke blot ganske kort tid, kan give inspiration til en ny god dag. Man kan ligefrem fornemme atmosfæren, der strækker sig tilbage gennem århundrede fra den første kirke på stedet, blev opført for næsten 900 år siden. Igennem tiden har sognets borgere holdt kirken ved lige. Uden at lave voldsomme store forandringer har de sørget for, at kirken altid fremstod som et svar på det aktuelle tidsbillede. Rundt om kirken ses endnu resten af det gamle dige, der har holdt sammen på Kristrup Kirke og den gamle kirkegård.